Klientreferencer

Herunder finder du udtalelser fra en række af Birgittes klienter

Line

Birgitte vilmand kom ind I mit liv for et år siden, da alting i mit liv var ramlet og jeg havde svært ved at overskue hvordan jeg skulle kunne fortsætte med at leve. Jeg var ødelagt af en gammel altopslugende skam og en følelse af at være grundlæggende uelskelig og uværdig til at eksistere I verden. Jeg er desuden kronisk syg, og identitetstabet der fulgte med der, sammenholdt med barndomstraumer og fattigdom som følge af sygdom, følte jeg at jeg havde mistet alt, og ikke mindst mig selv. Jeg kunne ikke mere.

Gitte samlede mig op og hjalp med at sætte mig sammen igen, stykke for stykke. Ved hjælp af hendes  ubeskrivelige nænsomhed, hendes anerkendende venlighed og hendes kæmpestore overskud til at fordybe sig i traumerne sammen med mig, analysere og frigøre skammen og lyse på mit liv fra et nyt og for mig fremmed perspektiv, gav hun mig styrken til at fortsætte, og evnerne til at kunne. Arbejdet med Gitte bestod i mit tilfælde både af samtaleterapi og nogle fysiske øvelser, som havde til formål at komme dybere ned i traumerne og få ryddet op – og øvelser til at kunne håndtere angst og andre kropslige fornemmelser, som før kunne virke uhåndterbare og skræmmende. Uden Gitte var jeg her ikke mere, mit ægteskab og mit moderskab ville være kuldsejlet, og jeg vil til evig tid være hende dybt taknemmelig.

Gert

At være I terapi hos Birgitte Vilmand, har ændret tingene markant I vores familie. Vi Var slidte pga. uløste barndomstraumer, stress og usunde handlemønstre og rollefordelinger. Vi har fået stress og traumer ud af hverdagen og redskaber der gør det muligt at løse og forebygge konflikter. Jeg var meget tilbageholdende med at skulle begynde i terapi, da jeg ingen erfaringer havde med det før. Kun en masse fordomme og nervøsitet. Men Gitte var meget blid og skærmende i starten, og jeg følte mig hurtig tryg. Efter hvert terapi session, har jeg følt mig lidt stærkere bagefter og haft en bedre følelse i maven inden jeg startede terapien.